mandag den 23. januar 2012

Dag nr. 1: Min yndlings parfume

Godaften kære læsere :-) 

The Body Shop "Japanese Cherry Blossom"

Jeg har haft en lidt travl dag i dag, så det er derfor, at jeg ikke har haft tid til at blogge før nu. Jeg blev nemlig kaldt på arbejde sådan helt uanmeldt, hvilket skyldes, at en af mine kollegaer var blevet syg. Jeg havde ellers sat mig i hovedet, at jeg endelig kunne få en hel fridag bare til at slappe af og gøre hele lejligheden ren. Det må jeg så udskyde til på onsdag i stedet for. 

Marc Jacobs "Daisy"
Nå nok om min dag. Jeg skulle egentlig fortælle jer om, hvilken parfume som er min absolutte favorit. Jeg synes, at det var svært at udvælge, så jeg har valgt to i stedet for en.  Parfumen fra The Body Shop bruger jeg mest til dagligt, hvor parfumen fra "Marc Jacobs" bliver brugt til lidt finere anledninger såsom en bytur i weekenden. 

Grunden til, at jeg har valgt disse netop disse to parfumer er, fordi jeg synes de har en utrolig lækker friskhed over sig. De er hverken for søde eller for skarpe, hvis man kan sige det sådan. Prismæssigt er parfumen fra "The Body Shop" meget økonomisk og SU-venlig, da den kun koster 175 kroner for 50 ml, hvilket gør den ideel for hverdagsbrug. Den anden kan desværre ikke siges at være billig, men man kan være heldig indimellem og finde den til en mere overkommelig pris ude i lufthavnene. Så det er med at holde øje, hvis man alligevel skal på ferie :-) 
Hvilke parfumer er jeres favoritter? 

Nu vil jeg sætte mig foran fjernsynet og slappe af. Så I må have en dejlig aften derude, og så blogges vi ved i morgen, hvor jeg vil vise jer mit yndlings smykke..



Love Maise



1 kommentar:

  1. fin blog du har :) er lige blevet fast læser

    Hvis du har lyst kan du kigge forbi min blog og gøre det samme? :)

    www.tinaparna.blogspot.com

    SvarSlet