mandag den 24. september 2012

Siden sidst...

God eftermiddag kære læsere :-) 

Hold da op det er længe siden jeg sidst har opdateret herinde, men det skyldes til dels en god og lang sommerferie samt at jeg er startet i skole igen. En anden grund er også at jeg simpelthen ikke har haft lysten til at blogge, og jeg ved egentlig heller ikke om jeg er blevet klogere på, hvad jeg egentlig vil med denne blog. Jeg synes der sker så meget hele tiden, at jeg ikke har tid til at skulle skrive indlæg hver dag. Lige nu har jeg også travlt med skole. Vi er nemlig i gang med projekt D, hvor vi skal planlægge et event, hvilket ikke har kørt helt som det skulle. Så det har været meget frustrerende, men vi håber på at kunne komme til at gennemføre det. Min fremtid vedrørende bloggen er lige nu at den kommer til at fortsætte, og jeg vil prøve så godt jeg kan at få skrevet et indlæg to gange om ugen. Jeg håber derfor på, at I stadig har lyst til at følge mig. Kan I have en god aften derude. Vi blogges ved her en af dagene. 

- Maise  

torsdag den 19. juli 2012

I WOULD LIKE TO WEAR...

... dette outfit, hvis solen dog bare skinnede.. Vejrudsigten siger dog, at vejret skulle blive bedre her i weekenden og i starten af næsten uge. Det ville bare være perfekt for jeg har nemlig fri fra arbejde hele ugen. Så satser på, at der bliver lidt kærestetid, og gerne en tur til stranden. 



- Maise

GOODIEBOXEN'S INDHOLD Juni/juli


Som lovet vil jeg i dag opdatere jer om, hvad den kære GOODIEBOX indeholdte. Jeg har ikke testet noget af det endnu, så kan derfor ikke udtale mig om, om produkterne er gode. Hvis I ønsker en beskrivelse af produkterne må I endelig sige til, så vil jeg så vidt muligt forsøge at beskrive dem. Men dette var, hvad GOODIEBOXEN indeholdte: 
  • Decubal Ecological Body Cream  
  • Decubal Ecological Face Cream 
  • BODYNORDIC Natural Face and Body Oil 
  • Schwarzkopf Pro Osis Session Extreme Hold Hairspray 
  • Murad Essential-C Day Moisture SPF 30
  • Depend Holografisk Neglelak  
Til jer der ikke kender til GOODIEBOX kan i læse et indlæg, som jeg tidligere har skrevet her. Det kan læses nederst i indlægget. Ellers kan I klikke jer inde på deres hjemmeside, og få en yderligere beskrivelse af, hvad det hele handler om. 

- Maise

LEVI'S KØB


Her er lige nogle billeder af mine nyeste indkøb fra Levi's. Det er meget enkelte items, som er gode til hverdagsbrug, men samtidig kan de også nemt piftes op med diverse accessories. Det er helt klart nogle ting, som jeg skal have med på sommerferie. Jeg skal nemlig til Kreta om et par uger, og jeg glæder mig vanvittig. 

Ha' en dejlig dag derude. Vi blogges ved senere. 

- Maise


onsdag den 18. juli 2012

GOODIEBOX juni/juli

God aften kære læsere :-)

Puha sikken en travl dag jeg har haft. Jeg startede med at stå op allerede ved en halv otte tiden, og så gik det ellers løs med rengøring af hele lejligheden, vaske tøj, stryge tøj, komme nyt sengetøj på, vaske vinduer, ordne kvitteringer mm. Jeg kunne blive ved i en uendelighed. Og nåh ja og så en sidste lille detalje - min blog har skiftet navn, fået ny baggrund og så har jeg ordnet alle indlæg, så de nu er kategoriset. Dette skulle gerne hjælpe jer derude til at kunne finde nemmere rundt her på bloggen.

Midt i alle dagens gøremål blev det alligevel til en lille pause. Jeg modtog nemlig den nye Goodiebox, som selvfølgelig havde nogle lækre nye sager til mig. Jeg kan desværre ikke lige overskue at skulle til at uddybe nærmere, hvad boxen indeholdte, da jeg er fuldstændig færdig efter sådan en lang dag med huslige ting. Jeg vil dog kigge ind forbi i morgen for at fortælle lidt nærmere om tingene indtil videre må I nøjes med et billede af den finde GOODIEBOX. 

HUSK AT FØLGE MIG PÅ BLOGLOVIN!!! SÅ VIL JEG BLIVE GLAD :-)

 
 



- Maise

mandag den 9. juli 2012

SPIS MAVEN FLAD

Godmorgen solstråler :-)

Jeg beklager, at jeg har været meget stille her den seneste tid, men jeg har haft så meget at se til, så der har desværre ikke været meget tid til at blogge. Jeg vil dog forsøge at være mere aktiv herinde, men det er svært, når der sker så meget hele tiden. Jeg har blandt andet holdt lidt ferie hjemme hos min mor, og så har jeg været nogle dage ovre i København for at besøge en rigtig god veninde, som jeg har gået på efterskole med. Det var super hyggeligt. Gud hvor jeg bare elsker København. 


Den seneste tid har også budt på en masse usunde sager, og derfor har jeg besluttet mig for at jeg nu vil starte på en ny livsstil, som forhåbentligt skal hjælpe mig med at smide et par enkelte kilo. Det er nu ikke fordi jeg har en masse at tabe, men jeg kan mærke at kroppen trænger til noget sundt og mere energigivende mad. Så derfor vil jeg prøve at forsøge at efterleve nogle af principper, som bogen "SPIS MAVEN FLAD" indeholder. Det bliver blandt andet at spise flere "monoumættede fedtsyrer", som f.eks. er mandler, hasselnødder, olivenolie, avocado osv. Derudover skal man selvfølgelig skære ned på kulhydrater og i stedet for spise en masse grøntsager. Jeg synes, at "kuren" (ikke et ord jeg synes om at bruge, da dette skal være en livsstil og ikke en eller andet fanatisk kur) er meget rimelig, og skulle ikke være svært at holde medmindre man selvfølgelig plejer at spise en masse tomme kulhydrater. 

Jeg glæder mig meget til at teste min nye livsstil, og jeg håber virkelig, at det er muligt at holde den. Jeg vil løbende komme op med nogle forskellige opskrifter, og ikke mindst vise jer min nye kostplan, som jeg skal forsøge at holde mig til. Jeg regner med at jeg vil komme op med den her senere på dagen, men først skal jeg lige ud og handle ind. Vi blogges ved senere.  
Love Maise

lørdag den 16. juni 2012

I WANT

Jeg ville med glæde fylde mit klædeskab med ovenstående items, som er fra mærket SELECTED. SELECTED er et lækkert highstreet brand, som jeg synes har fået alt for lidt opmærksomhed. Mærket blev dog i år kåret, som "Årets Danske High Street Brand" til Dansk Fashion Awards. Mærket er et lidt dyrere alternativ i forhold til  blandt andet søster-mærkerne Vera Moda og Vila, som Bestseller også ejer. Mærket er dog stadigvæk til at komme i  nærheden af prismæssigt, også selvom man som jeg er en fattig studerende. Nu vil jeg smutte på arbejde. Vi blogges ved senere. Ha' en dejlig lørdag.   
Love Maise

fredag den 15. juni 2012

torsdag den 14. juni 2012

Dagens ønskeoutfit

Dagens ønskeoutfit

Et lækkert og afslappet outfit, som passer perfekt til en lidt overskyet, men lun dag. Outfittet er meget enkelt, og hvis man ønsker at pifte det lidt op kan man med fordel tilsætte nogle accessories.

Mine Levi's jeans

Her er lige et billede af mine Levi's jeans. Jeg er efterhånden blevet stor fan, hvilket hovedsageligt skyldes de perfekte pasforme, som Levi's laver. Som jeg tidligere har skrevet i dette indlæg findes der tre forskellige pasforme indenfor Levi's Curve ID. De tre pasforme hedder; "Slight Curve", "Demi Curve" og "Bold Curve". Hvis du ønsker at læse mere om, hvad de enkelte pasforme betyder kan du trykke på det link, som er længere oppe i teksten. Det er vigtigt at påpege, at det på ingen måder handler om, hvilken størrelse du skal have, men hvilken pasform, som netop passer til din krop og dine former. Jeg vil helt klart anbefale at tage et smut i Levi's og få en af de ansatte til at finde den perfekte pasform til dig. Du vil være heldig at opleve, at der endelig er et par jeans, som sidder som de skal.  
Love Maise

onsdag den 13. juni 2012

Get something neon

Get something neon

I år er sommeren præget af mange farver, og især neonfarvede accessories har vundet mange fashionister's hjerter. Neonfarver er meget fremtrædende, og det kan derfor være en god idé at kombinere dem med et lidt mere neutralt sæt.  Farverne er med til at skabe personlighed og ikke mindst liv, og kan pifte selv det kedeligste outfit op. Jeg synes dog, at det er vigtigt, at man bruger neonfarver med måde, da det hurtig kan komme til at se lidt cirkus-agtig ud. For at selv bruge trenden har jeg købt mig et par neongule stiletter samt en flerfarvet sommerjakke fra Zara og en neongul neglelak.

tirsdag den 12. juni 2012

Dagens ønskeoutfit

Dagens ønskeoutfit

T-shirt: Stine Goya, blazer: TopShop, jeans: Tiger of Sweden, taske: Mulberry, sko: ZARA, accessories: Pieces & ASOS

I går vidste jeg jer, hvordan en basic garderobe kunne se ud, og derfor tænkte jeg, at jeg hellere måtte vise jer, hvordan man kan bruge nogle af de enkelte basic items sammen med andre ting. Jeg har i dag valgt at lave et meget klassisk look, som ville passe perfekt til en tur på café eller en tur i byen med veninderne. Jeg har besluttet for, at jeg fremover vil lave mange outfits indlæg, da jeg håber på, at kunne inspirere jer derude. Desuden synes jeg, at det er spændende at eksperimentere og lave forskellige looks. Jeg vil så vidt mulig lave looks, som prismæssigt er til at komme i nærheden af, men der vil også blive inddraget lidt dyrere ting, som kan genbruges igen og igen. Det er også ofte ting, som man ikke lige udskifter fra den ene dag til den anden. Nå nu vil jeg smutte for jeg skal nemlig på arbejde. Vi blogges ved i morgen. Ha' en dejlig dag derude.

mandag den 11. juni 2012

De perfekte basic items

A basic wardrobe
Skoene er fra ZARA, tasken fra Mulberry, T-shirts fra COS, øreringe fra ZARA, halskæde fra Pieces og blazer fra Alexander McQueen.
Dette er mit bud på nogle af de ting, som en basic garderobe bør indeholde. Jeg synes, at det er vigtigt, at en basic garderobe indeholder items af god kvalitet, da det oftest er items, der vil blive brugt igen og igen. De vil enten være grundstenen til at skabe eller fuldende et look. Hvis man ønsker at tilføje yderligere ting til basic garderoben kan man lede efter en klassisk sort kjole, en sort nederdel samt en hvid skjorte og top.  

mandag den 4. juni 2012

Chanel neglelak

God formiddag kære læsere :-)

Jeg beklager de mange dages stilhed, men lige nu er jeg i gang med at læse til eksamen, så derfor vil der ikke være specielt meget aktivitet herinde på bloggen. Jeg håber dog, at I stadig har lyst til at følge med. Jeg lover, at jeg nok skal opdatere så meget som muligt. Jeg har nemlig nogle køb, som jeg glæder mig meget til at vise jer. 

Som overskriften indikerer var det jo egentlig noget helt andet jeg ville blogge om nemlig Chanel's fantastiske neglelakke. Jeg er desværre selv kun indehaver af en enkelt neglelak, da jeg synes 185 kr. er mange penge, at give for en neglelak. Jeg har dog i den seneste tid fået mere og mere øje for disse neglelakke, og synes rent ud sagt, at de denne sæson har nogle helt fantastiske farver. Her nedenunder ses nogle af mine favoritkollektioner:




Chanel's mini-kollektion "Les Jeans De Chanel"i blå denim-farver
De tre forårsfarver "April, May & June"

Chanel's sommer-kollektion
Er de ikke bare fine? Jeg har i hvert tilfælde fuldstændig forelsket mig i alle disse lækre farver, og håber virkelig på, at nogle af de i fremtiden vil befinde sig hjemme hos mig :-) Ha' en dejlig dag derude. Vi skrives ved. Jeg har en lang dag i vente forude. Jeg skal nemlig arbejde til Open By Night her i Aarhus i aften.
Love Maise

mandag den 21. maj 2012

Levi's shorts

God eftermiddag dejlige bloglæsere :-) 

Så er jeg endelig klar til at skrive lidt på bloggen igen. Jeg beklager stilheden de sidste par dage, men jeg har som sagt i forrige indlæg haft rimelig meget at se til. De seneste par dage har nemlig bestået af diverse fødselsdage samt arbejde og oprydning. Det har været en utrolig hyggelig weekend, men også en anelse hård pga. næsten ingen søvn. Jeg håber I alle sammen derude har haft en skøn weekend og at I har nydt det dejlige sommervejr. Det er jo helt fantastisk at solen endelig viser sig fra sin gode side. Dagen i dag har nærmest været direkte afslapning. Jeg har kun været i skole i 2 timer, fordi vi skulle fremlægge den opgaven, som vi lavede ovre i Dublin. Ellers har jeg brugt dagen på at nyde solen, og ikke ligefrem lavet dagens gode gerning. 

























Som overskriften indikerer var det egentlig mening, at jeg skulle snakke om mine "nye" Levi's shorts, som jeg endelig har fået taget mig sammen til at lave. Jeg fik nemlig for et stykke tid siden et par gamle Levi's jeans af min mor, som hun havde brugt, da hun var ung. Det var rent ud sagt en lykkelig dag, fordi jeg længe havde gået og ledt efter et par, som jeg kunne klippe til et par shorts.. Det bedste ved det hele er, at de er i bedste Beverly Hills stil og rigtig retro-agtige - kan det blive bedre? :-D 


Hvad siger I så? Er de ikke bare fine? Jeg glæder mig helt vanvittig til at få brugt dem, og er fuldstændig sikker på, at de bliver et hit her til sommer. 
Love Maise

torsdag den 17. maj 2012

Bløde hænder

God aften ladies :-) 

Så fik jeg endelig tid til at kigge forbi bloggen. I dag har jeg haft rimelig travlt eller nærmere sagt har der været en masse praktiske ting, som skulle ordnes. Dagen startede med at kæresten og jeg stod op klokken 08.00, hvorefter vi tog ned for at træne en lille times tid. Det blev ingen holdtræning på mig i dag, selvom jeg egentlig havde meldt mig på et hold. Da vi var færdige med at træne skulle lejligheden gøres ren, og vinduerne ude på vores lille altan vaskes. Den skal nemlig være klar til sommeren, når den ellers begynder og vise sig. Ellers har dagen gået med at læse til eksamen og vaske tøj. Nu er jeg i gang med at lave aftensmad, og senere regner jeg med at pakke. Kæresten og jeg skal nemlig til 2*25 års fødselsdag i morgen og lørdag skal vi til 2*50 års fødselsdag. Så der er en travl weekend i vente. 




Lidt info om produktet: 

ACO Sense and Care er en rig og nærende håndcreme med naturlig, blødgørende olie af raps og flere fugtgivende ingredienser, som er med til at gøre dine hænder bløde og smidige. Rapsolie er fra naturen rig på Vitamin E og cremen er beriget med antixidanten Q10, som beskytter mod frie radikaler. Håndcremen er en neutral, men utrolig lækker duft.  


Hold da op en masse jeg havde at fortælle - nu håber jeg ikke, at I synes det er alt for kedeligt at læse. Det jeg egentlig havde planlagt at fortælle jer var, at jeg ville give en lille anmeldelse af en håndcreme, som jeg har modtaget i en Goodiebox. Lige nu døjer jeg med meget tørre hænder, og derefter har min kære hud brug for ekstra pleje. Jeg besluttede mig derfor at tage denne ovenviste håndcreme i brug. Den er fra "ACO Sense and Care". Den er først og fremmest utrolig lækker og har en helt fantastisk duft. Cremen trænger hurtigt ind i huden og efterlader den babyblød. Det værste jeg ved er helt klart en håndcremen, som ikke trænger ind i huden, men efterlader huden fedtet. Det gør denne i hvert fald ikke, og kan derfor varmt anbefales. Nu må jeg vist hellere også stoppe for i dag inden jeg skriver en hel stil. Jeg vil bare ønske jer en god Kristi Himmelfarts ferie og en dejlig weekend. Vi snakkes ved. 
                         Love Maise 

tirsdag den 15. maj 2012

Ny pakke modtaget

God aften kære læsere :-)

Som jeg fortalte tidligere modtog jeg min længe ventede pakke fra ZARA. Pakken indeholdte en let blomstret sommerjakke og en jumpsuit, som jeg regner med at bruge her i weekenden. Jeg skal nemlig til 2*50 års fødselsdag hos mine svigerforældre. Jeg ved endnu ikke, hvad jeg skal give dem, så hvis der er nogle af jer derude, som skulle sidde inde med nogle gode forslag modtages det med kyshånd :-) Men her får I lige nogle billeder af tøjet. Billederne er taget fra ZARA's hjemmeside, da mit eget kamera ikke lige funker optimalt.









Uhh hvor jeg glæder mig til at få brugt dette fine tøj. Jeg ved endnu ikke, hvad jeg har tænkt mig at style med jakken, men jeg regner med at det enten bliver med et par hvide jeans eller en hvid nederdel. Jeg skal nok oploade nogle billeder, når jeg engang får den brugt. Indtil videre kan vi krydse fingre for, at der snart kommer noget mere sommerligt vejr. Kan I have en god aften derude. Vi snakkes ved.  
Love Maise

Sunde gulerodsboller

Hej skønne skønne læsere :-) 

I dag har jeg forsøgt mig med at bage nogle lækre og sunde gulerodsboller. Jeg fandt opskriften på en anden blog, som jeg ikke lige kan huske, hvad hedder. Jeg har længe gået og ledt efter en opskrift uden mel, da jeg ønsker en dej, som er mere næringsrig i forhold til dem jeg plejer at bage. Disse her vil man også kunne spise med god samvittighed, da der hverken er mel eller sukker i. Nu vil jeg lige gnaske en bolle inden jeg tager ned i fitnesscentret for at udføre dagens træning. Jeg har meldt mig på "Stram op" og "Zumba". Det bliver godt at få rørt kroppen, hvilket jeg tænker meget over lige for tiden, da vi snart nærmere os "bikini-sæsonen". Kan I have en god dag derude. Vi snakkes ved senere, hvor jeg vil vise jer mine nye køb fra Zara, som jeg lige har modtaget med posten i dag. Nedenunder kan I se nogle billeder af mine lækre gulerodsboller og opskriften. Velbekomme!! 



Det skal du bruge (gulerodsboller):
  • 85 g mandler 
  • 1 tsk. salt 
  • 1 tsk. olivenolie 
  • 2 økologiske æg 
  • 1 spsk. hørfrø
  • 1 spsk. solsikkekerner 
  • 1 spsk. sesamfrø 
  • 2 gulerødder

Sådan gør du!
  • Tænd ovnen på 200 grader. Riv gulerødderne og blend alle ingredienserne til en jævn masse. Form bollerne med en spiseske og kom dem på bagepladen. Bollerne bages i ca. 20 min. og køles derefter af i en lille halv time til de er faste.
Love Maise

mandag den 14. maj 2012

Min nye neglelak

God aften kære læsere :-)

I dag fik jeg lige lyst til at lege lidt med min nye neglelak fra Essence, som jeg købte i Dublin for kun 2 Euro i en butik, der hedder Pennys. Derudover brugte jeg neglepynt som jeg har købt på EBAY til at dekorere mine negle en smule. Jeg synes selv, at resultatet blev ret fint..



Love Maise

fredag den 11. maj 2012

Hvem er jeg egentlig?

God eftermiddag kære læsere :-)

Jeg tror, at der måske er flere derude, som undrer sig over, hvorfor jeg endnu ikke har vist mit ansigt her på bloggen. Svaret er egentlig meget enkelt - jeg ved ikke om jeg føler mig helt parat endnu til at vise mit ansigt. Jeg kan godt lide tanken om at være en smule anonym i forhold til, hvad mange andre bloggere er. Jeg er endnu ikke klar til at udstille mig selv og mit liv. Dette skal ikke tolkes, som om jeg ikke er glad for den jeg er, men blogverdenen er ikke ligefrem guld og grønne skove altid. Denne blog er også hovedsageligt mit eget lille "hemmelige" projekt, hvis man kan sige det sådan. Hvilket også betyder, at min kære kæreste er den eneste der ved, at denne blog rent faktisk eksisterer. Min blog er derfor også meget overfladisk i forhold til, hvem jeg egentlig er. Min hverdag er lang fra neglelak, shopping, make up osv. Jeg er bare en ganske almindelig pige som alle andre, der ønsker at man havde penge nok til at shoppe hver dag. Jeg håber dette giver en lidt bedre forståelse for, hvorfor jeg ikke deler mere personlige ting med jer, og jeg håber selvfølgelig på, at der er nogle der har lyst til at følge mig. God weekend til jer alle sammen.

Love Maise

onsdag den 9. maj 2012

Mine indkøb fra Dublin

God formiddag kære læsere :-) 

Så er jeg endelig klar til at blogge lidt igen. I dag har jeg tænkt mig at vise jer nogle af mine seneste køb, som jeg gjorde i Dublin. De fleste af tingene er købt i ZARA, som rent ud sagt har nogle helt fantastiske og lækre ting. Jeg håber I er lige så begejstret for købene, som jeg er.

Coat: ZARA  - Necklace: ZARA

T-shirt: Pull and Bear

T-shirt: ZARA
Top: A WEAR

Shoes: Pennys and ZARA


 Hvad synes I om købene? Jeg er i hvert tilfælde fuldstændig solgt.

Love Maise

lørdag den 5. maj 2012

I'm back!

God aften ladies :-)

Jeg vil egentlig bare lige smutte hurtig forbi herinde for at fortælle jer, at jeg endelig er kommet tilbage fra min studietur til Dublin. Jeg kan fortælle jer, at den har været rigtig hyggelig, og det har været dejligt at lære klassen at kende på en helt ny måde. Ellers vil jeg bare lige vise jer et hurtig billede af min nye "Goodiebox", som min kæreste var så sød at tage imod, imens jeg har været væk. Kan I ellers have en dejlig lørdag aften..

Love Maise