mandag den 9. juli 2012

SPIS MAVEN FLAD

Godmorgen solstråler :-)

Jeg beklager, at jeg har været meget stille her den seneste tid, men jeg har haft så meget at se til, så der har desværre ikke været meget tid til at blogge. Jeg vil dog forsøge at være mere aktiv herinde, men det er svært, når der sker så meget hele tiden. Jeg har blandt andet holdt lidt ferie hjemme hos min mor, og så har jeg været nogle dage ovre i København for at besøge en rigtig god veninde, som jeg har gået på efterskole med. Det var super hyggeligt. Gud hvor jeg bare elsker København. 


Den seneste tid har også budt på en masse usunde sager, og derfor har jeg besluttet mig for at jeg nu vil starte på en ny livsstil, som forhåbentligt skal hjælpe mig med at smide et par enkelte kilo. Det er nu ikke fordi jeg har en masse at tabe, men jeg kan mærke at kroppen trænger til noget sundt og mere energigivende mad. Så derfor vil jeg prøve at forsøge at efterleve nogle af principper, som bogen "SPIS MAVEN FLAD" indeholder. Det bliver blandt andet at spise flere "monoumættede fedtsyrer", som f.eks. er mandler, hasselnødder, olivenolie, avocado osv. Derudover skal man selvfølgelig skære ned på kulhydrater og i stedet for spise en masse grøntsager. Jeg synes, at "kuren" (ikke et ord jeg synes om at bruge, da dette skal være en livsstil og ikke en eller andet fanatisk kur) er meget rimelig, og skulle ikke være svært at holde medmindre man selvfølgelig plejer at spise en masse tomme kulhydrater. 

Jeg glæder mig meget til at teste min nye livsstil, og jeg håber virkelig, at det er muligt at holde den. Jeg vil løbende komme op med nogle forskellige opskrifter, og ikke mindst vise jer min nye kostplan, som jeg skal forsøge at holde mig til. Jeg regner med at jeg vil komme op med den her senere på dagen, men først skal jeg lige ud og handle ind. Vi blogges ved senere.  
Love Maise

Ingen kommentarer:

Send en kommentar